mandag den 30. maj 2011

Tre uger

Jeg har nu arbejdet på mit eksamensprojekt nogle timer og det går da fremad, men det er bare svært at lægge alt sin energi og entusiasme i det, når resultatet bare ikke er i nærheden af det man havde forestillet sig - men jeg håber da at det lykkedes nogenlunde, sådan at jeg kan stå på mandag og fortælle om det med en stemmeføring og en udstråling der siger 'det er bare lige som det skulle være og jeg er fuldt ud tilfreds med resultatet'. Miraklernes tid er ikke forbi og der kan jo ske meget resten af ugen!

Flyttekasserne blev i aftes leveret, så nu kan jeg rigtig gå igang - men i takt med at der bliver pakket ned, jo mere kaos hersker der. Hvordan kan det være, at når man har pakket ned, det står i kasser, pænt stablet op ad den ene væg og alligevel ligner det, at der er smidt en bombe?! Dog ikke i samme grad som vores alle sammens toilet-terrorist fra Hotel Jørgensen, for der herskede stort kaos da han forlod toilettet, men der er kaos på den der irriterende måde og gør at jeg ikke kan finde ro for lige meget hvor jeg kigger hen, så er der bare ved at være tomt, halvtomme hylder eller ting der skal i containeren. Jeg glæder mig virkelig til det er overstået, til at jeg kan sætte mig ned i sofaen på Østerbro og kigge på det hyggelige hjem vi får os. At kunne lave mad i et seperat køkken, at kunne gå i seng mens den anden stadig ser tv uden at blive irriteret af lyd og lys.Tre uger endnu, og om en måned så er det farvel til lejligheden her i Nordvest og mine to altaner....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar